Nyheder

Invitation til seminaret Højnelse af datakvalitet og øget effektivitet i it-systemer

Mandag den 5. december 2016, 10.00-16.00,
Copenhagen Business School, Dalgas Have 15, 2000 Frederiksberg, lokale DSØ052

Deltagelse er gratis, men tilmelding er nødvendig. Send en e-mail med titlen ”Tilmelding til seminaret Højnelse af datakvalitet og øget effektivitet i it-systemer” til Bodil Nistrup Madsen, bnm.ibc@cbs.dk. Send gerne denne invitation videre til andre interesserede.

Link til information om formål, foreløbig oversigt over indlæg og baggrund: Seminar højnelse af datakvalitet og øget effektivitet i it-systemer

INVITATION til workshop om begrebsmodellering: fællesoffentlig reference – styrk interoperabiliteten!

Opdatering d. 5. dec 2012: Download præsentationerne fra workshoppen her:
FORVIR workshop præsentationer 2012-12-04

Er du interesseret i anvendelse af begrebsafklaring i offentligt regi? Kender du til udfordringerne og mulighederne, eller vil du vide mere, så vil vi gerne invitere dig til workshop:
Tirsdag den 4. december (10:00 – 16:00) på Copenhagen Business School, Lokale SØ046, Dalgas Have 15, 2000 Frederiksberg

Forum for Videnmodellering i Offentligt Regi (FORVIR) er et fagligt samarbejdsforum for medarbejdere i offentlige organisationer, institutioner mv., der anvender videnmodellering, herunder terminologisk metode til begrebsarbejde. Workshoppen afholdes inden for denne ramme med støtte fra CBS Public Private Platformen.

Hør blandt andet indlægget: ”Jeg kan ikke forstå det, SKAT! Begrebsafklaring i Skatteministeriet: “Hedder det børnepenge, børnecheck, børneydelse, børnefamilieydelse eller noget helt fjerde? Er der forskel på et kørselsfradrag og et befordringsfradrag? Hvorfor er et afgiftstilsvar i Momsloven forskelligt fra det i Skatteministeriets Momsvejledning? Og hvad hedder årsopgørelse på engelsk?”

Følgende FORVIR-medlemsorganisationer vil præsentere indlæg på workshoppen:

  • National Sundheds-it
  • Socialstyrelsen
  • Digitaliseringsstyrelsen
  • SKAT
  • DANTERMcentret
  • Rigspolitiet
  • Copenhagen Business School

Temaet for workshoppen er begrebsmodellering: fællesoffentlig reference – styrk interoperabiliteten!

Program for Workshop i FORVIR

Arrangementet er gratis og inkluderer frokost, men tilmelding er nødvendig. Frist for tilmelding er torsdag d. 29. november 2012 til Anna Elisabeth Odgaard via mail (aeo.danterm@cbs.dk).
Bemærk: Begrænset antal pladser!
Send også gerne invitationen videre til kolleger der kunne være interesserede i denne workshop.

Venligst
Anna Odgaard
– Sekretariatet for Forum for Videnmodellering i Offentligt Regi

Arbejdsgruppe i FORVIR (begreber vedrørende ’adresse’ )

På seneste FORVIR-møde havde vi et meget spændende indlæg om adresser ved Morten Lind fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, som har myndighedsansvaret for bygnings- og boligregistret (BBR). Der er mange af FORVIRs medlemmer som har behov for gode, entydige definitioner af adresser. Adressedata indgår som en del af fokusområdet ’Fælles grunddata for alle myndigheder’, som findes i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 skrevet af regeringen, KL og Danske Regioner, august 2011.

På den baggrund var der på mødet stemning for at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal se på begreber vedrørende ’adresse’ og komme med forslag til definitioner.